Vi er alle forskellige og er alle præget af vores personlige historie.
Vi har derfor udviklet vore egne særlige måder at interagerer med verden på. En række bevægelsesmønstre og vaner, som vi bruger når vi er og virker i verden.
Meget af dette stammer helt tilbage fra barndom og skolegang, og meget af dette er godt og livsnødvendigt. Og så er der også alt det vi har oplevet og lært, som hæmmer os og skaber problemer.
Vi vil se på hvordan forskellige problematikker er knyttet til særlige måder at være i kroppen på, særlige måder at bruge kroppen på. Vi vil undersøge underliggende strukturer og sammenhænge, og derved finde materiale som vi kan arbejde med.
Et fænomenologisk udgangspunkt
Spændte nakkemuskler er spændte af en årsag. Vi kan massere og manipulere dem udefra, og det kan lette smerterne kortvarigt. Men en overspændt muskulatur er et symptom. Et og andet inden i dig får musklerne til at trække sig sammen. Vi må se og forstå symptomerne i et større billlede.
Vi vil derfor først danne os et mangesidigt billede af hvordan du fungerer.
Hvordan står du på gulvet, hvordan er din balance, hvordan bevæger du dig, hvordan taler du? Hvorfra får du din støtte, hvorfra bærer du dig selv, hvordan falder vægten igennem kroppen?
Og fødder, ben, bækken, rygsøjle, brystkasse, arme, nakke, hoved,- hvordan samvirker de forskellige dele indenfor helheden, hvor er der dynamik og bevægelighed, hvor er der stagnation?
Nye sansemæssige og kropslige erfaringer
Fodfæste og jordforbindelse er helt grundlæggende her. Ikke som et tåget og uklart begreb, men som noget vi arbejder konkret med. Gulvet som det faste grundlag, hvor du finder hvile, støtte og standpunkt. Gulvet som udgangspunkt for kroppens kraft og bevægelse.
Vi genfinder din naturlige vejrtrækning. Ikke igennem øvelser eller forestillinger vi presser ned over kroppen, men ved at opdage og forstå hvad det er som begrænser dit åndedræt.
Alexanderteknik er grundlæggende en pædagogisk proces, det er hjælp til selvhjælp.
Vi arbejder med smertelindring, afspænding, bevægelseslære, indefra oplevet anatomi, terapeutiske processer, kognitive muligheder m.m.
Du kan læse Sarahs historie her
En lang og uddybende beskrivelse af hvordan et forløb med Alexanderteknik kan se ud hos mig.
Lyder dette som noget for dig?
Er du nysgerrig og vil du gerne vide mere?